Posted on

Kvinder er længe gået under dopingkontrollens radar i fitnesscentrene, men det skal en ny testform lave om på

Kvinder er længe gået under dopingkontrollens radar i fitnesscentrene, men det skal en ny testform lave om på

Anti Doping Danmark vil fremover skifte urintesten ud med en såkaldt blodprikstest, når de udfører dopingkontrol i landets fitnesscentre. Den nye testform skal blandt andet sørge for, at de barrierer, som før skabte en skævvridning i kontrollens kønsfordeling, nu er fjernet. 

Af Marie Maschoreck

Fremadrettet skal et lille stik i skulderen afgøre, om du har ulovlige stoffer i blodet, når du træner i dit lokale fitnesscenter. Den nye testform har til formål at gøre dopingkontrollen hurtigere, mindre intimiderende og kønsneutral. 

Forebyggelseskonsulent ved Anti Doping Danmark, Kasper Lundgaard Krøll, ser optimistisk på den nye testform: 

“Vi forventer, at blodpriktesten kan give os mulighed for at teste flere kvinder, hvis det er relevant, og vi forventer, at den udfordring, der har været tidligere i forhold til køn, er elimineret med den nye metode.”

I Danmark er det Anti Doping Danmark, der står for dopingkontrol og -oplysning. En af udfordringerne ved urinprøven var, at den skulle overværes af en af ADD’s konsulenter:

“Før har en mandlig fitnesskonsulent kunnet stå i et center og se en kvinde, der var relevant at teste, men han kunne ikke indkalde hende, hvis der ikke var en kvinde til stede til at overvære urinafgivelsen,” siger Kasper Lundgaard Krøll og tilføjer, at overvægten af mandlige konsulenter har givet den helt lavpraktiske udfordring, at det er sværere at indkalde en kvinde til kontrol. 

Vi har fået tidlig offentliggørelse af ADD’s kontroltal for 2023. I alt blev der indkaldt 180 personer til dopingkontrol. 175 var mænd. Af de fem kvinder, der blev indkaldt, blev to testet positive. 

Det er Kasper Lundgaard Krølls opfattelse, at de mænd, det drejer sig om, ofte har til formål at blive større. Kvinderne tager derimod i højere grad de slankende stoffer. For konsulenterne er det derfor ofte nemmere at spotte en mand med de ulovlige stoffer i blodet. Da alle kontroller udføres på baggrund af mistanke, er det derfor ikke unormalt, at kønsfordelingen er meget skæv i dopingkontrollen.

Om skævvridningen i dopingkontrollen siger Kasper Lundgaard Krøll:

“Det er en problematik, vi godt har været opmærksomme på, og som vi nu prøver at imødekomme, blandt andet med den nye testmetode. Vi antager, at der er flere mænd end kvinder, der tager stofferne, men jeg tror ikke, at forskellen er så stor, som tallene indtil nu har indikeret.”

På tide mener ekspert

Caroline Kistorp er tilknyttet Rigshospitalets Afdeling for Hormon- og Stofskiftesygdomme, hun er professor ved Københavns Universitet, og så har hun blandt andet forsket i komplikationer ved misbrug af anabole steroider. I forbindelse med hendes forskningsprojekter har hun oplevet tegn på, at der og blandt kvinderne er flere og flere, der tager anabole steroider:

“Det er vigtigt, at kvinderne ikke går under radaren, som de før har gjort, så vi kan få belyst, hvad det er for nogle komplikationer og bivirkninger, steroider har på kvinden også,” siger Caroline Kistorp.

Ifølge Caroline Kistorp er den nye testform netop udtryk for, at vi som noget nyt er begyndt også at interessere os for kvinder, der tager fitnessdoping. 

“Med den nye test forventer jeg, at man finder flere kvinder, der tager steroider,” siger Caroline Kistorp. 

Caroline Kistorp og en række andre forskere er lige nu i gang med et forskningsprojekt, der skal undersøge fænomenet blandt danskerne. Sidst det blev gjort, var i 2010, hvor forskere fra SDU fandt, at 1,5% svarende til 44.000 personer i alderen 15-60 år bruger eller har brugt muskelopbyggende stoffer. 6% eller ca. 150.000 har overvejet at bruge stofferne. Caroline Kistorp forventer, at antallet er steget nu, og udviklingen bekymrer hende:

“Det er ikke min erfaring, at de er klar over risikoen ved at tage steroider. Tværtimod,” siger Caroline Kistorp afsluttende.

Læs videre om emnet på vores temasite:

Tema: Nye tendenser i danskernes idrætsvaner

Sådan gjorde vi

Vi har kontaktet Anti Doping Danmark for at få tidlig offentliggørelse af deres nyeste kontrolrapport fra 2023, som ellers var sat til offentliggørelse i juni. Vi bad desuden om rådata på dopingkontrollen, men da dette ifølge ADD krævede en aktindsigt, var det ikke muligt at få udleveret inden for fristen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *